Gilling Explorer DNA
Gilling Explorer er et lille personligt rejsebureau, som tilbyder unikke grupperejser for unge. Et niche rejsebureau, som er specialiseret i øen Zanzibar og fastlandet Tanzania. Lokalsamfund, autentiske oplevelser, danske rejseværter og en del af et unikt fællesskab i trygge og opløftende omgivelser kendetegner alle rejser.
Mit virke som rejsearrangør
Jeg er Camilla og er stifter af Gilling Explorer. Min eventyrlyst har altid været stor, og jeg har rejst i mere end 38 lande i hele verden. For 15 år siden satte jeg mine første fodspor på Zanzibar i mit sabbatår. Jeg husker stadigvæk følelsen fra jeg kom ud af flyveren første gang, en følelse af, at jeg havde været der mange gange før. Øen er magisk. Sidenhen har jeg arbejdet med flere lokale sundhedsprojekter på øen. I dag bor jeg størstedelen af året på Zanzibar med min lokale mand, Natty, som er med på nogle af turene.
Sabbatårene er nogle af de vigtigste år. Det er en pause væk fra alt hvad vi kender. En investering i sin egen vækst og modenhed. En dannelsesrejse der former fremtidige valg og livsperspektiver. At rejse ud i verden er den største gave!
Det er min fornemmeste opgave, at gøre din grupperejse til noget særligt sammen med vores fantastiske team. Jeg bor i et hus lige ved siden af villaen. Det er mig som svarer på mails og er ved telefonen. Jeg er med på de fleste hold på Zanzibar, men vil også være med bag skærmen fra Danmark i nogle perioder. Vores store netværk, viden og kendskab til lokalbefolkningen gør, at du trygt kan læne dig tilbage og nyde en unik, autentisk og uforglemmelig grupperejse.
Vi vil elske at have dig med på eventyr!
Camilla
Vi er et team af danske rejseværter
På din grupperejse vil der altid være minimum en dansk rejsevært, som vil være med under dit ophold og som også bor i villaen i Jambiani. Dine rejseværter er med til at lave ryste-sammen-lege, skabe tryghed og meget mere. Sammen med vores lokale team er de med til at sprede god karma og sørge for at vores chauffør kommer til tiden (ikke altid et let job i en kultur, hvor alt går langsomt). Det er forskelligt hvem der vil være med som din rejsevært, men fælles for alle er deres erfaring, rejselyst og kendskab til øen.
-
Christina Gilling
Rejsevært
-
Laurits Daugaard
Rejsevært
-
Maria Olin
Rejsevært
Vores fantastiske lokale team
Vi er meget taknemmelige og glade for vores lokale team, som sørger for at dit ophold kommer til at føles hjemligt. De beriger Explorer på hver deres måde og står altid klar med et stort smil på læberne og måske et par danske gloser.
-
Shabajuu
-
Wana
-
Six
-
Gibon
-
Mamu
-
Abdillah